torsdag den 26. maj 2011

Bålmad


I VNT skulle vi lave bålmad, og det var et fantastisk vejr den dag, så det blev bare en succes. Vi lavede forskellige retter ud fra Ida Guldagers' opskriftshæfte "Mad i det grønne.... og ikke et ord om snobrød". Jeg selv havde valgt at lave  frikadeller på spyd, kødboller til suppen og kartofler med æggefyld. På interimistisk vis begyndte vi at forberede hver vores retter og nogen lavede bålet. Kødfarsen er der ikke så mange ben i at lave, men de fyldte kartofler var sjove at lave. Vi, Maja og jeg, startede med at skære et låg af og udhule kartoflerne, det vi hulede ud kunne bruges til suppen som Mib og Ines lavede. Det var meningen at der skulle et helt æg i hver katoffel, men det var ikke bagekatofler, så der var ikke så meget plads. Istedet lavede vi en æggestand som vi kom i, lukkede katoflen med låget vi havde skåret af. Maja lavede trylledej, som vi pakkede katoflerne ind i, og så skulle de ellers ud og bages direkte i gløderne i 30-45 min. De var helt sorte udenpå men når man brækkede trylledejsskalden af var det rigtigt godt indeni. Jeg tænker denne ret måske ikke er børnehave venlig men lidt større børn og andre kunne fint lave det. Man skal nemlig passe på med at man ikke laver hul i katoflen så ægget løber ud.
Der skulle vendes og passes hele tiden, for der var knald på gløderne.

Frikadeller på spyd gør det nemmere at vende dem. Ved siden af ses Jernalderkiks som også smagte dejligt.
Her ses de fyldte katofler inden de kom på bålet.

Uhmm et lækkert måltid pyntet med årstidens blomster, som vi nød udenfor i solskinnet. Det hvide i gryden er friskost, lavet af kærnemælk med hvidløg og urter, den var fantastisk. Bagerst står de flotteste boller lavet i en støbejernsgryde med sand i bunden. I den sorte pande ses de fyldte katofler. Underneden ses et tyvstjålet billed fra Ida af en katoffel med æggefyld. http://vaerkstednaturteknik.blogspot.com/

Bjørn lavede dejlig the til os allesammen, endda to forskellige.


Her ses gryden hvor Regina og Chrissy lavede lækre boller og hvidløgsfladbrød.

Og så synes jeg lige et billed af bålet skulle med. I gryden koges suppen som bare var super god. I øvrigt fik vi æbletærte bagt i jerngryden og bagte æbler med fyld af kanel, sukker og havregryn, pakket ind i trylledej og bagt på bålet, MUMMS!! Har jeg glemt noget? Alt i alt en herlig dag i hyggeligt selskab. Jeg nød det ihvertfald på trods af røg i øjnene ;o)


Og her sidder vi så og spiser (billed: http://vaerkstednaturteknik.blogspot.com/)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar