tirsdag den 23. marts 2010

kollage
Uha det har slet ikke været nogen sjov opgave, faktisk var det en kamp mod mig selv at lave dem, fordi jeg synes det var kedeligt og træls og kunne ikke se meningen med det. Faktisk var jeg så frustreret at jeg måtte spørge ude i mine børns børnehave, hvad meningen med collager er. Det hjalp lidt i dag at jeg fik mine tvillingepige på 5 år til at lave det sammen med mig, så var det lidt hyggeligere.

Jeg havde sat mig for at det skulle være to temaer i kontrast til hinanden, den ene med alt hvad der er godt for mennesket og den anden det modsatte, fordi lyset ikke eksistere uden mørke, ying ikke uden yang, glæde ikke uden sorg osv. Det var svært at finde billeder til den mørke side så jeg måtte ty til nettet og printe lidt ud på min printer som er ved at løbe tør for farve.

Kollager kan laves over et tema som sagt, temaet kan også være en farve, et sted, en interesse, eller et udtryk for ens personlige holdninger, livssituation, fantasi etc. Det er dog svært for helt små børn at forstå dette og øvelsen er mere præget af at udvælge billeder og øve finmotorikken med saks og lime det på papir. Jeg prøvede at få mine tvillinger til at lave et tema, men selv med deres 5 år og efter de mange kollager de bragt hjem fra børnehaven vidste de ikke hvad tema/emne betød og de gik efter hvad de kunne li, men det kan jo også være et tema i sig selv. Med denne øvelse er det blevet klart for mig hvor vigtigt det er at have en pædagogisk plan og målsætning, så det man laver ikke bare er tidsfordriv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar