Min biotop i Løkken.
Jeg havde egentlig bestemt mig for et område ude i stranden, hvor min onkel har et vandhul, og det ligger lige op ad et fuglereservat og tæt på stranden, men det var jo faktisk hele tre biotoper. Jeg havde en samtale med min storebror, som er total vandhul og krybdyrsfreak, hvor han fortalte at min onkels vandhul var menneskeskabt og havde risiko for at tørre ud. Så han foreslog dette vandhul oppe i Løkken som ligger ca 500 m fra min bopæl, når jeg skyder genvej op langs et markhegn. Jeg havde ikke fundet det uden hans viden, da det ligger på en privat grund for enden af en blind grusvej.
Jeg har valgt vandhullet da jeg tror det er en meget spændende biotop, med rigtigt mange muligheder for pædagogisk arbejde. Efter jeg havde fået tilladelse til at bruge vandhullet til min biotop, var det bare om at komme adsted. Jeg var meget spændt på at besøge vandhullet, men først skulle jeg lige stifte bekendtskab med tre islændingeheste som græsser på marken, og de var meget nysgerrige og jeg blev en smule nervøs, da de gik meget tæt på mig, men det gik og jeg kom hen til vandhullet for enden af marken/plantagen. Først tænkte jeg at det var et dejligt sted, men at der ikke var meget liv endnu. Så fik jeg øje på en træstup som lå på jorden og tænkte at der måske gemte sig noget der. Og det gjorde der, to Springfrøer som jeg kom til at vække fra deres vinterhi, en sort skovsnegl, en regnorm og en masse bænkebiddere.
Jeg glæder mig til at det bliver lidt varmere i vejret, så der kommer mere liv i vandhullet og planterne omkring. Jeg synes faktisk jeg har en anden indstilling til frøer og den slags, end da jeg var barn hvor min storebror udklækkeder haletudser, havde gekkoer, snoe og skildpadder hjemme på værelset, da syntes jeg det var ret klamt, og jeg var lidt bange for det kan jeg huske. Nu synes jeg faktisk det er ret spændende og kan næsten ikke vente til der sker lidt mere, dog måske en smule nervøs for ikke at komme til at skade de små frøer, salemander og andet kravl jeg må finde. Det bliver også spændende at se om den sjældne og fredede klokkefrø som findes på Ærø dukker op.
Hejsa
SvarSletEt spændende vandhul du har valgt - og gode nærbilleder af dine fund!
Vh Ida