onsdag den 26. oktober 2011

Edderkoppen

Biotop opgave 5, 2. del.
Børn i naturen
Naturen er et fælles tredje for børn og voksne, i det naturen er for alle store som små og kan give følelsen af at gøre noget fælles som er meningsfuldt på tværs af alder og køn. Et stort pædagogisk argument for udendørspædagogikken er læren om miljøbevidsthed, men naturen appellerer også til de æstetiske sanser, læren om natur- og kulturfænomener og kan ifølge Dahlgren og Szczepanski (in Erdlev 2008, 63) bruges bevidst til en masse betydningsfuld læring.  
Uderummet
Naturen appellerer til anderledes oplevelser end de moderne medier og legetøj. Naturen kan provokere til at tænke kreativt, på den måde at børnene må bruge fantasien til at lege og bruge naturens materialer. Også motorisk er grænsebrydende, da man bevæger sig meget mere og terrænet er afvekslende. Rammerne i naturen er ideelle for aktive børn som ikke har ro i rumpen. Her kan børnene løbe og lege og brænde en masse energi af. Samtidig har børnene større plads at boltre sig på og der er færre konflikter, samt flere positive sejre, som fx sundere, gladere, og harmoniske børn. Børn kan bruge timevis på at lege deres egne lege, uden de voksnes indblanding, men nogle gange kan det være spændende og sjovt med voksenorganiserede lege og aktiviteter. (Peter Bang 1998) I det følgende vil jeg beskrive et voksenplanlagt forløb der handler om edderkopper.

Edderkopper
Jeg har valgt at gå videre med mit edderkop emne fra første del af opgave 5. Desværre er de fleste edderkopper døde eller gået i hi. Jeg har stadig de mange edderkopper fra september i erindringen. Men det betyder altså hvis jeg skal udføre forløbet skal jeg overveje hvilket tidspunkt på året, jeg skal gøre det på.
Edderkoppen er for mig både forbundet med noget uhyggeligt og klamt samt noget fascinerende og hjælpsomt. Det uhyggelige og klamme kommer af dets udseende, at få spindelvæv i ansigtet og dets plads i gyserfilm, halloween, Fangerne på fortet etc. Alligevel har jeg et rimeligt afslappet forhold til edderkopper og ser dem som mine venner, da de fanger insekter og især myg er jeg glad for at de fanger. Jeg kan sagtens tage en edderkop i hånden og bære den udenfor, for hvor fascinerende deres spind end er, er det ikke så fedt inden døre. Ok kæmpe og gift edderkopper som fugleedderkop og den sorte enke er jeg ikke så vild med, men de findes heldigvis ikke i DK.


Korsedderkoppen
Korsedderkoppen er meget almindelig i hele Danmark og kan kendes på det korslignende tegn på bagkroppen, de er sort, brun, grå, rød, gul eller grønlige i deres farve og har en blød ulden pels. Hunnen er større (ca 6,5-20mm) end hannen (5,5-13mm) og de lever separat på nær i parringssituationer, hvor hannen forsigtigt nærmer sig hunnen for ikke at blive spist. Det er hunnen der spinder hjulformede, klæbrige fangespind som insekter der flyver ind i ikke kan komme fri af. Når der er fangst i spindet, kommer hunnen frem fra sit skjulested, sprøjter gift i byttet og pakker det ind i mere spind, hvorefter hun kan spise det. Når hun har lagt sine 500-800 æg, spinder den en beskyttende kugle om æggene. Derefter bliver hunnen et par dage ved æggene, hvorefter den dør. Om foråret myldre de små edderkopper frem fra deres trygge pubbe og lader sig efter et stykke tid flyve væk med vinden med en tynd silketråd de spinder. [1]




Hvepseedderkoppen (Argiope bruennichi) er en edderkop af familien hjulspindere.
Denne edderkop er rimelig stor edderkop, hunnen måler op til 3-4 cm og hannen ½-1 cm. Efterhånden er den kendt i hele Danmark. Den er let at genkende med dens sorte og gule striber og den spinder et spind på 30-40 cm i lav vegetation. Hvebseedderkoppen er til forskel fra de fleste hjulspinner aktiv om dagen. Efter parring spinder hunnen valnøddelignende pubber som indeholder 3-400 æg, og foråret efter myldre de små nye edderkopper ud i verden, og er allerede kønsmodne hen på sommeren.[1]
 
Edderkopper lever overalt på jorden og har 8 ben. Der er rigtigt mange arter, nogle spinder andre graver gange under jorden og nogle lever i vandet. Selvom de fleste edderkopper har mere end 2 øjne, ser der ikke ret godt og derfor føler de sig frem med benene. Hvis en edderkop mister et ben, vokser der et nyt ud.




Mål med aktiviteterne
Målet med aktiviteterne er at lære børnene om edderkopper, om dets liv, og mane nogle skræk senarier i jorden, og i stedet opnå respekt for edderkoppen som en del af naturen. I det hele taget er det et mål, at bruge uderummet til leg, læring, sansning, iagttagelse og kreativ udfoldelse. (edlev 2008,208)
Målgruppe
SFO børn i alderen 6-9 år. Jeg har valgt denne målgruppe da deres finmotoriske evner er nok udviklet til opgaverne. Men man kan snildt lave det om til et børnehaveprojekt.
Materialer
Dåselup
Insektnet
bestemmelsesdug
Håndbøger om edderkopper til artsbestemmelse og information. (evt. andre håndbøger om naturen)
En gren og noget sytråd
Valnøddeskalder eller lign.
Maling, pensler og foamclay
Piberenser
Limpistol
Papir og tegnegrej
Mørkt karton, hårspray og babypudder.

Aktiviteter
Gåtur med ”Edderkoppejagt”. Vi finder dem, kigger på edderkopper, spind og evt. insektfangst. Fange edderkopper og kigger i forstørrelsesglas. Artsbestemmer og taler om dem.
Lav dit eget spindelvæv – Børnene får udleveret en rulle sytråd eller garn og skal lave deres eget spindelvæv på en gren. Kan gøres på stedet eller i SFOen.
Edderkopper af vinduesmaling. (SFO) Kan tegnes efter frihånd eller forstørrede billeder af edderkopper- barkedderkopper
Tegne, male, modellere edderkopper (ude eller hjemme i SFO) Børnene kan vælge at tegne/male edderkopper og deres spind. Eller lave edderkopper af valnøddeskalder eller lign. Som de maler eller beklæder med foamclay og piberenser limes på som ben. Jeg har lavet en hvebseedderkop af valnøddeskal, perle, foamclay og piberenser.
Ansigtmaling med edderkopper (SFO)
Synge lille Peter edderkop, evt. lave den om til en rap. (SFO)
Anden idé: at fange en edderkop og isolere den på en ø i et vandbad med 2 pinde, og se den lave sit spind. I så fald er det nok bedst med en edderkop der er aktiv om dagen, ex hvebseedderkoppen.

Gennemførsel af aktiviteterne
Vi startede med at tage i min biotop oppe i Løkken. Det var dejligt solskinsvejr. Efter at have ledt efter edderkopper uden at finde nogen lavede vi noget andet. Vi plukkede brombær som vi spiste, kiggede under bladene på skovbunden, skiftes til at fange noget i vandhullet. Vi fangede en springfrø, Guldsmedelarve, salamanderunge, vandbænkebidder og skivesnegle. Vi talte om andre ting vi så, bl.a en bunke grene som vi tror, er et godt skjulested for pindsvin og andre dyr om vinteren. Et kæmpe træ der var halvt væltet, gav anledning til at tale om naturens stærke kræfter.






Hvebseedderkop.

v  Da vi kom hjem fandt vi et par korsedderkopper udenfor i haven, som ikke var gået i dvale eller døde endnu,og talte lidt om dem. Fx hvor mange ben den har.
v  Så gik vi i gang med ansigtsmaling. Jeg malede et spind med korsedderkop på begge piger.
v  Næste opgave var at male eller modellere en edderkop ved at bruge nogle store dobbelt valnøddeskaller, maling, foam clay, piberenser og Lim.
v  Jeg fandt en gren og prøvede at lave et spindelvæv, men det er ikke så nemt at få det mønster som edderkopperne så kunstfærdigt laver.
v  Efter det tegnede pigerne hver en korsedderkop.
v  Vi kiggede også på edderkopper på nettet og i bøger.

Didaktiske overvejelse
Det er vigtigt at have alle materialer parat, til hvert forløb. Jeg ønsker dog at levne plads til børnenes egne idéer og vil være omstillingsparat. Jeg håber børnene får egne idéer, da de vil få en følelse af at det er deres eget projekt og det er tegn på deres interesse samt flow. Forløbet indeholder også en dannelsesproces, da børnene får mulighed for at udvikle sociale og personlige kompetencer i det samarbejde der er i aktiviteterne, på tværs af klassetrin.
Det vil være en god idé at pædagogerne har læst på lektien om edderkopper på forhånd.
Evaluering
Aktiviteterne vil løbende og slut evalueres, hvad gik godt og skidt. Efter endt projekt vil vi lave en børneevaluering. Hele forløbet dokumenteres med billeder, som både børnene og deres forældre kan se i SFOén. 

Litteratur
Bang, Peter; Natur og udeliv med børn, 1998, 1. udgave, 1. oplag. Peter Bang og forlaget Børn & Unge, Kbh 1998.
Edlev, Lasse Thomas; Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 2 udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, Kbh 2004,2008.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar