Sidste glas skulle da også have noget på låget.
Didaktisk planlægning (Hiim& Hippe)
Rammefaktorer
Emneuge i 0. klasse på en folkeskole. Vi har både klasseværelset og billedkunstlokalet til rådighed. Vi har et beløb til indkøb af materialer og kan bruge de materialer skolen allerede har. På forhånd har vi bedt børnene tage 2 syltetøjsglas med hver, samt evt. små genstande som måske bare skal smides ud alligevel.
Emnet er Flaske-Peters samling i Ærøskøbing -> små verdner i glas.
Vores holdning i forhold til forløbet: Vi vil stræbe efter at være åbne, glade og livlige. Vi vil søge at skabe trygge tillidsfulde rammer for børnene. Vi har en positiv indstilling til forløbet og vil være omstillingsparate, hvis noget ikke går som forventet.
Mål Formal dannelse. Vi søger at stimulere børnenes fantasi, kulturelle og sociale kompetencer. Børnenes finmotorik bliver trænet. Derudover prioriterer vi også at det skal være en sjov oplevelse både for børn og pædagoger. Børnene lære også både noget om livet på og i havet og lære at udtrykke sig gennem kunst.
Læreforudsætninger Målgruppen er børn i alderen 6-7 år, 0 kl. Vores erfaring med børns forudsætninger i den alder er at de kan inspireres og bruge deres fantasi til at lave børnekunst. De lærer gennem kroppen, ved learning by doing og ved at afspejle andre. Børnene har forskellige forudsætninger for at lave de respektive aktiviteter. Derfor tager vi højde for det ved at hjælpe dem som har ekstra brug for det og eventuelt give større udfordringer til de børn som har større kompetencer.
Læreprocessen Børnene besøger Flaske-Peters samling, hvor de høre om den udstilling de ser og lære om de teknikker han brugte. Derefter arbejder vi hjemme i klassen, hvor de får stillet opgaven og materialer bliver stillet til rådighed. De er både lyttende til fortællingerne og med i aktiviteten. Pædagogen er både foran og ved siden af børnene. Foran ved opgavens indhold og ved siden af i historiefortælling og udførslen af aktiviteten.
Indhold Vi starter og slutter med samling med børnene. Først introducerer vi det vi skal i den kommende uge, taler om hvad de kender til flaskeskibe og sidst på ugen afslutter med en evaluering når vi har lavet aktiviteten færdig. Første dag tager vi på ekskursion til Flaske-Peters samling, hvor vi får en rundvisning på museet. Derefter tager vi hjem til skolen, hvor børnene bliver introduceret til opgaven: små verdner i marmeladeglas. Vi taler om hvad vi kan putte i de små verdner, og begynder så småt aktiviteten vinduesmaling. Næste dag starter vi med at tage en tur til stranden, for at samle muslinger, sand og hvad vi ellers kan finde. Ugen igennem arbejder de videre med at udtrykke sig kunstnerisk, individuelt og fælles i de stillede opgaver. Når børnene har lavet deres egne glas, skal de, der er færdige, de sidste par dage lave en fælles verden i montre/akvarium. I løbet af ugen tager jeg billeder af børn i oplevelse, proces og med deres færdige produkt. Disse billeder bruges til dokumentation og til kontakt mellem institution og hjem, samt til evaluering sammen med børnene.
Evaluering Vi vælger at evaluerer i slutningen af emnet, både med og uden børn. Hvad gik godt, mindre godt samt hvad og hvordan skal vi gøre det anderledes i næste emne? Hvad lærte børnene?
(Tegn) Vi vil lægge mærke til om børnene synes det er sjovt, og spændende. Vi vil iagttage om de engagerer sig i det de ser og de stillede opgaver. Vi vil lægge mærke til om sværhedsgraden passer børnenes kompetencer, om børnene har let eller svært ved det. |